|
|
|
Klimatek A/S blev startet i 1986 og har i dag 20 erfarne medarbejdere.
Vi er dedikeret til fremstillingen af komponenter til ventilations- og klimaanlæg.
Vi forarbejder elementer i aluminium, stål og rustfrit stål og derudover forhandler vi også en række produkter, som kan supplere vores egne.
Vi leverer standardløsninger, men vi har stor fokus på specialløsninger, som kan tilpasses forskellige konstruktioner og arkitektoniske udformninger, som du måske arbejder med.
Det er vigtigt for os, at du kan få det produkt, som du skal bruge – og hvis ikke det allerede findes, gør vi hvad vi kan for at udvikle en specialløsning.
Klimatek A/S er beliggende på to forskellige lokationer - begge ca. 2 km fra Skive.
Kontor og 1. produktion
Østergårdsvej 1-3
7840 Højslev
2. produktion
Jegstrupvej 4
7800 Skive
|
 |


Ib Stengram Mortensen Direktør
|
|
Klimateks produktion er baseret på fleksibilitet, hvilket sikrer en meget kort leveringstid. Faktisk er de fleste ordrer fremme inden en uge. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi vi har en række stærke råvareleverandører, der leverer planmæssigt i nøjagtige mængder. Samtidig kan produktionsapparatet køre med en meget høj kapacitet og stor præcision i forarbejdningen.
Den hurtige omstilling i produktionen kan imidlertid kun lade sig gøre, fordi vores produktionsmedarbejdere har en bred erfaring inden for faget – kombineret med en værdifuld omstillingsevne og lyst til variation i arbejdsopgaverne. Deres store fleksibilitet mindsker lageromkostningerne, optimerer brugen af produktionsapparatet og giver en kort produktionstid. Derved kan vi holde en konkurrencedygtig pris, uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Fleksibilitet og kundetilpasning er nøgleordet.
|
 |
 |
|
Klimatek er langt mere end konkurrencedygtige priser. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med kunderne. Derfor stiller vi også en række spørgsmål, inden vi igangsætter en produktion eller levering – ikke for at irritere, men for klart at definere og afdække den aktuelle opgave - også kaldet forventningsafstemning.
På den måde kan vi sikre den helt rigtige løsningsmodel. Vi vil have det godt med vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører, med hinanden og med firmaet – det trives vi bedst ved.
|
 |
|
|
Klimatek har igennem mange år arbejdet med luftindtag til blandt andet kraftværker, kraftvarmeværker og generatoranlæg,
herunder både løsninger med og uden akustisk dæmpning. Som udgangspunkt skal afskærmningen af bygningsåbningen værne
luftindtaget mod vejrlig og beskytte det eksterne miljø mod støj fra maskininstallationer. Samtidig er det muligt at
skabe spændende arkitektoniske løsninger, der passer til den aktuelle bygning. Klimateks fleksible produktion giver gode
muligheder for specialfremstilling af facaderiste – både med hensyn til form og materiale.
|
 |
|
|
Selv om madlavningen foregår helt uden komplikationer,
så frigiver processen alligevel en mængde røg, os, vanddamp
og varme. Hvis disse gener fjernes med det samme, så sikres et behageligt
arbejdsklima og en nemmere rengøring. Klimatek har udviklet en serie
emhætter specialdesignet til storkøkkener i kantiner, restauranter
og supermarkeder. Emhætterne tilpasses i størrelse og udformning
til de enkelte opgaver. Det sikrer en løsning, der passer til køkkenets
udformning og giver optimal udsugning. Til standardløsninger har
vi et stort udvalg i vægmonterede og frithængende emhætter
i rustfrit stål – også udformet som effekt-emhætter
med indblæsning. |
 |
|
|
Klimateks ventilatorprogram dækker et bredt spekter til behandling af luft.
De små toilet ventilatorer kan benyttes til den enkelte decentrale løsning, mens væg- og vindues ventilatorer
opfylder kravene til større decentrale udsugningsopgaver. De centrale systemer kan enten opbygges med kanalventilatorer
eller klimaaggregater. Kanalventilatorprogrammet, der også kan leveres med varmegenvinding, er anvendeligt til de
mindre luftmængder. De større opgaver kan med fordel løses med klimaaggregater, der sørger for komplet ventilering af
store bygningsafsnit eller hele bygninger med indbygget varmegenvinding og fuld termisk komfort. |
 |
|
|
Transport af luft skaber støj. Denne støj skal fjernes inden luften indblæses i lokalet.
Klimateks lyddæmper ECL med lave højder (20 mm højere end diameteren) er designet som sekundærdæmper i cirkulære kanalsystemer.
Dens form gør den let at placere over nedsænkede lofter eller i skakte. Lyddæmper ECL giver en høj lyddæmpning, især i de lave frekvensbånd.
Til aksiale ventilatorer producerer Klimatek cirkulære dæmpere med eller uden kerne. Udformningen af kernen giver lavt trykfelt og øget
lyddæmpning. Dæmperne kan leveres med diametre på op til 1500 mm. Endvidere leverer Klimatek baffellyddæmpere til store luftmængder - også i specieludformning. |
 |
|
|
Priser:
Alle priser excl. moms og andre statsafgifter.
Ret til ændringer forbeholdes.
Tillæg:
- Lakering – ring for tilbud
- Fragt – i henhold til afregning
- Ekspeditionsgebyr kr. 100,- ved køb under kr.300,- excl. moms/fragt
Leveringsbetingelser:
Alle priser er baseret på levering AB vor fabrik i Højslev.
Forsendelse:
Hvis ikke andet er aftalt, sker al forsendelse for købers
regning og risiko.
Betaling:
Generelle betalingsbetingelser er løbende måned+ 15 dage.
Sker betaling ikke til den aftalte forfaldsdag, beregnes
renter med 2% pr. påbegyndt måned, dog minimum kr. 50,-.
Returnering:
Varer kan kun returneres efter forudgående aftale.
Kun lagerførte varer, som er ubrugte og i ubeskadiget
stand kan returneres senest 30 dage efter
leveringsdato og krediteres til fakturapris - 20%, med
fradrag af evt. fragtomkostninger.
Ikke lagerførte varer tages ikke retur.
Returnering sker for købers regning og risiko.
Force majeure:
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed
for os, når de indtræffer efter aftalens indgåelse:
Arbejdskonflikter, brand, krig, valutarestriktioner,
devaluering, uroligheder, vareknaphed samt manglende
leverancer fra underleverandører.
|
 |

Special fremstillet luft indtag/afkast |
|