Akustisk rist - AKU
Akustiske riste type AKU er en lyddæmpende ydervægsrist, der anvendes til luftindtag og afkast fra maskininstallationer, hvor en beskyttelse af det eksterne miljø er nødvendigt. Af typiske anvendelsesområder kan nævnes ventilatorrum, køletårne, kompressorrum, skibs-ventilation og kraftværker.
Beskrivelse
Akustisk rist er udformet med faste skråtstillede lameller med lyddæmpende materiale på undersiden. Det lyddæmpende materiale er afdækket med en glasfi - berdug og fastholdes til lamellerne af en perforeret plade.
Den nederste lamel er udformet med vandnæse så regnvand fra risten ikke løber ned ad murværk. På bagsiden er monteret galvaniseret 12 x 25 mm trådvæv, der hindrer indtrængen af fugle og blade.
Størrelser
Akustiske riste kan leveres i alle størrelser med en standard dybde på 300 mm. Dybde 450 og 600 mm leveres specielt. Ved dimensioner over 2400 x 2400 mm sektionsopdeles ristene klar til sammenbygning.
Tilbehør
Til afspærring og regulering af luftmængde kan de akustiske riste forsynes med jalousi-spjæld, der opfylder tætheds-klasse 2 og 3. Spjældene kan forsynes med motor eller manuel betjent håndtag.
Materiale
Som standard fremstilles ramme og lameller i galvaniseret stål. Det lyddæmpende materiale er langfi bret mineraluld beklædt med perforeret plade. Efter aftale kan akustiske riste udføres i andre materialer, f.eks. søvandsbestandigt aluminium, rustfrit stål kvalitet AISI 304 eller kobber.